Datterselskabet taber op mod 100 millioner svenske kroner om året svarende til over 83 millioner kroner.
Og det er uholdbart både forretningsmæssigt og politisk, mener Jacob Kjær, konstitueret direktør i DSB og bestyrelsesformand for DSB Väst.
Bestyrelsen i det svenske datterselskab arbejder sammen med trafikudbudsmyndigheden Västtrafik i Göteborg på en løsning, hvor DSB kan komme ud af kontrakten, før den udløber i 2018.
- DSB Väst præsterer en stabil togdrift med høj rettidighed, men er samtidig ude af stand til at skabe overskud fra driften. Det er uacceptabelt og uholdbart, og det er derfor nødvendigt at ændre de nuværende forhold betragteligt, siger Jacob Kjær.
Allerede i regnskabet for tredje kvartal 2011 meddelte DSB, at driften i DSB Väst var markant underskudsgivende.
Selv om man har arbejdet på at rette skuden op, er det er ikke lykkedes at vende udviklingen i tilstrækkelig grad, oplyser DSB.
- Vi må i dag erkende, at den tidligere ledelse i DSB Sverige traf nogle forkerte beslutninger, og det afspejler sig i drifts- og personaleomkostningerne, der er alt for høje, siger den administrerende konstituerede direktør i en pressemeddelelse om sagen.
DSB Väst står for regionaltogstrafikken i og omkring Göteborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned