ECB spiller bolden over til politikerne
Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag fremlagt en mulighed for, hvordan den kan opkøbe statsobligationer hos trængte lande i eurozonen. Og dermed er bolden nu spillet videre eurolandenes politikere, mener cheføkonom ved Handelsbanken, Jes Asmussen.
- ECB har opridset nogle retningslinjer for, hvordan programmet for obligationsopkøb skal fungere. Men der er ikke nogen klarhed om, hvornår programmet vil træde i kraft, for der er jo store betingelser til de lande, der skal have hjælpen.
- De skal først have søgt om støtte fra IMF (Den Internationale Valutafond, red.), og når de gør det, mister de en stor del af deres suverænitet, fortæller Jes Asmussen.
Når eurolandene søger om hjælp ved eurozonens redningsfonde EFSF og ESM, betyder det nemlig, at landene skal ind under et program med skrappe betingelser til deres økonomiske politik, reformkurs og det offentlige underskud.
IMF har meldt sig klar til at støtte op om ECB's opkøbsprogram og byder obligationsopkøb i de pressede sydeuropæiske lande velkommen som en del af det, IMF kalder:
- Et vigtigt skridt mod at styrke stabiliteten og væksten i euroområdet.
Den Europæiske Centralbank har gjort det klart, at den er klar til at købe ubegrænset op i de lande, der har behov for det i en periode på et til tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker