Efter forsinkelser: Nu skulle lønnen være kommet
Mange danskere har fredag morgen utålmodigt skævet til bankkontoen, hvor lønnen - på grund af en fejl hos betalingsvirksomheden Nets - lod vente på sig.
Men nu skulle lønnen være kommet, lyder det fra Nets.
- Så vidt jeg ved, så skulle alle overførsler være på plads, fortæller pressechef hos Nets, Søren Winge, til Ritzau.
- Desværre har der været forsinkelser, der var afstedkommet af et problem hos os i de tidlige morgentimer.
Han oplyser, at forsinkelsen ramte alle pengeinstitutter, men mange af bankerne fik styr på situationen omkring klokken 07.00.
Den manglende løn fik i løbet af fredag morgen adskillige bankkunder til tasterne på Facebook.
- Skal I måske ikke snart til at ha' et nyt system til jeres lønningsdag? Synes altid, at der er problemer med, at vi kan få udbetalt vores penge på selve dagen, skriver Pernille Henriquez på Danske Banks Facebook-side.
- Åhh nej, en tom konto her til morgen, øv altså Danske Bank, det er en ommer, nu kommer jeg ikke på job i dag, skriver Janne Zakis.
I marts og i april gav fejl hos Nets ligeledes problemer med udbetalingerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned