Efter spareplan: SAS forventer overskud næste år
SAS ser positivt på fremtiden efter den massive spareplan, som luftfartsselskabet præsenterede i sidste måned.
Det fremgår af et netop offentliggjort årsregnskab, der dog blot viser resultatet for årets 10 første måneder, fordi SAS i fremtiden vil begynde sit regnskabsår 1. november.
Allerede næste år forventer selskabet således et overskud og en øget indtjening på 1,29 milliarder kroner, efter at SAS-ledelsen i november svingede med sparekniven og forhandlede sig til gennemførelsen af spareplanen kaldet 4XNG.
- 4XNG vil bringe en betydeligt forbedret omkostningsbase, når vi kigger fremad.
- Nye kollektive aftaler for flypersonalet bliver implementeret direkte, og på samme tid vil SAS have fuldt fokus på realisation af de tilbageværende aktiviteter, skriver SAS i regnskabet.
På grund af sæsonudsving ventes første kvartal 2013 dog at blive "ekstremt" svagt.
2012 er som ventet ikke blevet et prangende år for Skandinaviens største luftfartsselskab, der må sluge et underskud på 850 millioner kroner efter skat. I de samme 10 måneder af 2011 præsenterede SAS et overskud på 338 millioner kroner.
Sidste måneds massive spareplan skulle skære selskabets udgifter med 2,6 milliarder kroner.
Samtidig indbefattede planen frasalg af blandt andet datterselskaberne SAS Ground Handling og det norske flyselskab Widerøe.
Derudover har antallet af ansatte i SAS skullet barberes ned med 6000 medarbejdere.
Med i planen var omfattende ændringer for piloterne og de kabineansattes løn- og arbejdsforhold, hvilket har betydet lønnedgang på op til 15 procent og længere arbejdstider, ligesom de ansattes pensionsordninger er blevet forringet.
Det har dog ikke kun været medarbejderne, der har skullet spænde livremmen ind. Også eksempelvis SAS-koncernchef Rickard Gustafson har bidraget ved at gå 20 procent ned i løn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned