Hun er blevet lidt overrasket over nye tal, der viser, at danskernes appetit på forbrugslån er halveret i forhold til sidste år.
I 2011 lånte 21 procent af de danske husstande - men i år vil kun 11 procent optage lån, viser en undersøgelse fra Nordea.
- Det sker i en tid, hvor danskernes forbrugstillid ellers er stigende, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun mener, at efterlønseffekten spiller ind. Dette bliver kun forstærket, når man kigger på udbetalingen af SP-penge for tre år siden.
- Da gik 60 procent til forbrug og kun seks procent til en pensionsopsparing, siger Ann Lehmann Erichsen.
Danskere, der går med tanker om at låne, kan altså i stedet bruge efterlønsmidlerne. Og mange, der tænker på at spare op til pension, ender måske med at handle anderledes.
- Både SP-pengene og efterlønspengene var øremærket til opsparing. Men det er åbenbart ikke noget man lægger så meget vægt på, når man står med pengene i hånden, konstaterer Nordea-forbrugerøkonomen.
Selv om man bruger efterlønspengene nu, forhindrer det ikke, at danskerne derefter går i gang med at styrke deres pension. Og forbrug nu kan være sund opsparing - for eksempel hvis man køber en bolig.
- Men veksler man efterlønspengene til en drømmerejse, er der ikke meget alderdomssikring i det, siger Ann Lehmann Erichsen.
For dansk økonomi kan der være fordele i øget forbrug på ejendomme, der typisk trækker investeringer med sig til forbedring af boligen.
Øgede midler i pension giver en mere langtidsholdbar økonomi på langt sigt - men gavner til gengæld ikke her og nu, påpeger Ann Lehmann Erichsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde