Sådan lyder den opsigtvækkende konklusion i en ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF).
Forskerne bag undersøgelsen er selv overraskede over resultatet, som ifølge dem bryder med en traditionel opfattelse af, at efteruddannelse er med til at holde folk længere på arbejdsmarkedet.
- Umiddelbart er det temmelig overraskende.
- Forklaringen kan være, at efteruddannelse ikke i tilstrækkelig grad øger de ældres kompetencer på et dynamisk og krævende arbejdsmarked, siger programleder Nicolai Kristensen fra AKF.
Ifølge undersøgelsen, som omfatter alle danskere, der har modtaget medfinansieret efteruddannelse over de sidste 30 år, giver et års efteruddannelse højest en måned mere på arbejdsmarkedet.
- Det kan være, at efterløn og andre attraktive tilbagetrækningsformer gør, at de ældre medarbejdere vælger at forlade arbejdsmarkedet på trods af efteruddannelse, siger Nicolai Kristensen.
Han understreger, at samfundet lige nu står med en udfordring i at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
- Befolkningen bliver ældre og ældre, så derfor vil flere år på arbejdsmarkedet være en hjælp til at bevare en stor arbejdsstyrke.
- Men vi må desværre konstatere, at efteruddannelse ikke bidrager særlig meget til at løse det problem, siger Nicolai Kristensen.
Han påpeger dog, at undersøgelsen kun forholder sig til aktuelle og tidligere efteruddannelsestilbud, og at det derfor ikke kan udelukkes, at andre former efteruddannelse vil kunne forlænge den erhvervsaktive periode.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde