Ejendomsskatterne faldt et nøk sidste år
De danske boligejere betalte sidste år 24,8 milliarder kroner i ejendomsskatter.
Det er en lille smule mindre end i 2011, hvor indbetalingerne endte på samlede 25 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Faldet skyldes et fald i dækningsafgifterne, som kun delvist blev modvirket af stigende grundskyld. Og i år forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 26,1 milliarder kroner.
Grundskylden udgør den største del af ejendomsskatterne. Dette provenu udgør 84 procent af de samlede ejendomsskatter i 2012.
Den resterende del er dækningsafgifterne, som betales for blandt andet forretningsejendomme.
Sidste år steg grundskylden med 1,9 procent, mens dækningsafgifterne faldt med 13,4 procent, oplyser Danmarks Statistik.
Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsbeskatningen, men indgår i personskatterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker