Det fastslår Eldrup nu i den opsigtvækkende sag om tocifrede millionbeløb til særligt udvalgte ansatte i Dong.
- Det har været påstået, at kontrakterne har været forhandlet mellem mig og de pågældende medarbejdere uden om koncernens HR-afdeling. Det er forkert, siger Anders Eldrup og fortsætter:
- Kontrakterne er indgået mellem HR-afdelingen og medarbejderne - men naturligvis med min billigelse, lyder det fra Eldrup.
Direktøren oplyser, at det ikke var muligt for det delvist statsejede Dong Energy at matche lønnen, som blev givet til særligt dygtige ansatte i den private sektor. Derfor gav man dem noget ekstra ud over løn - og det blev de favorable bonusordninger.
- Ordningerne beroede på, at de forskellige købs- og salgstransaktioner blev gennemført med succes. Nøglemedarbejderne blev samtidig pålagt en vidtgående konkurrenceklausul, forklarer Eldrup og fortsætter:
- For en enkelt medarbejder blev der desuden indført en fastholdelsesklausul, som kraftigt tilskyndede medarbejderen (Jakob Baruël Poulsen, red.) til at blive i Dong til 1. halvår af 2013.
Anders Eldrup fastslår også, man i Dong de seneste seks år kun har behandlet koncendirektørers løn i lønudvalget - den såkaldte Vederlagskomité, hvor Dongs bestyrelsesformand, Fritz Schur, også sidder som formand.
- Jeg selv og HR-chefen har i de seneste seks år kun én gang været inviteret til lønudvalgets møder, og formanden har på intet tidspunkt i seks år - så vidt jeg erindrer - bedt om at få kontrakter for andre medarbejdere, siger Eldrup.
Efter Anders Eldrups opfattelse er der derfor ikke fast praksis for, at underdirektørers kontrakter skal forelægges bestyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde