- Folk der ved, at de er meget værd og tilmed er glade for penge, er rimelig utålelige. Jeg var stik forbandet på dem over, at de hele tiden skulle have flere og flere penge.
- Jeg sagde til dem for cirka et år siden, at nu er det sidste gang, vi drøfter det her. Næste gang I kommer, får I nej. Nu gider jeg simpelthen ikke mere, siger Anders Eldrup til Børsen.
Siden 2006 har den tidligere administrerende direktør i Dong givet fire særligt udvalgte medarbejdere specielle løn- og ansættelsesvilkår.
Anders Eldrup er i forbindelse med en advokatundersøgelse, som er blevet offentliggjort onsdag, især blevet kritiseret for at forgylde den ene af de fire ansatte Jakob Baruël Poulsen.
I 2007 forhandlede Jakob Baruël Poulsen og resten af guldfireren en toårig overenskomst på plads med Anders Eldrup. Ifølge Børsen skulle de fire medarbejdere stige med 15 procent i løn for 2008 og 2009.
I 2010 havnede overenskomsterne igen på forhandlingsbordet, og her kom Eldrup i vanskeligheder.
Han gik nemlig med til at tildele de fire nøglemedarbejdere bonusordninger samt løn- og ansættelsesvilkår, som var ekstraordinære for energiselskabet.
Ifølge Eldrup forgyldte han de fire medarbejdere, fordi guldfuglene var uundværlige for Dongs succes inden for havvindmøller.
- Jeg gjorde det for at holde på dem. Jeg var ræd for, at det her team skulle gå over til nogle andre, fordi jeg var helt overbevist om, at de kunne få bedre lønninger andre steder, siger Eldrup til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde