Resultatet er, at elektrikerne får 1,35 kroner mere i timen både i år og næste år. Genebetalingerne stiger med 1,4 procent begge år. Samtidig er parterne enedes om en seniorordning, der kan udmøntes i nedsat arbejdstid eller flere fridage.
Formanden for Dansk E-Forbund Jørgen Juul Rasmussen er tilfreds.
- Det forlig, vi har indgået, er i lighed med andre forlig i år et slankt økonomisk forlig. Men det er alligevel fornuftigt samlet set, og der er nogle klare forbedringer for elektrikerne i det, siger Jørgen Juul Rasmussen i en kommentar.
El-formanden glæder sig over, at det også er lykkedes at få stærkere værktøjer til at arbejde på udfordringer mod social dumping.
- Desuden har vi fået en seniorordning, som den enkelte elektriker kan indgå med sin virksomhed, og som er tilpasset branchen.
- I lighed med industriens overenskomst, så kan elektrikerne nu få dele af deres pensionsopsparing konverteret til nedsat tid eller seniorfridage fra fem år før, de går på folkepension, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.
- Endelig har vi fået nogle forbedringer på de sociale områder. Vi har fået en mere fleksibel barsels- og fædreorlov og desuden bedre satser under barselsorloven. Og i lighed med Industriens overenskomst har vi fået forbedret pensionsopsparinger for kvinder på barsel, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Arbejdsgiverne er også tilfredse, fordi den styrker konkurrenceevnen.
- Aftalen ligger på et ansvarligt niveau og giver grundlag for en lav omkostningsudvikling og forbedret konkurrenceevne. Og det har været helt afgørende for os, siger formand for Tekniq, Søren Skræddergaard.
Elektriker-overenskomsten kom i hus, efter parterne to gange tidligere har måttet forlade forhandlingsbordet uden at opnå enighed.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde