Senest har elselskabet Elro torsdag indkasseret et tab på 1,5 milliarder kroner ved lukning af det trådløse bredbåndsselskab Skyline.
Dertil kommer, at elselskaberne har måttet nedskrive næsten fire milliarder kroner på deres satsninger på fiberbredbånd.
- Det er en skandale, at man bruger elkundernes penge på dette. Det er helt tydeligt et forretningsområde, man ikke har forstand på, siger Steen Volander, formand for Foreningen for Slutbrugere af Energi, til avisen.
Selskaberne Sydfyns Energi og Tre-For Bredbånd har nedskrevet ca. 500 millioner kroner på deres fibereventyr. Sydenergi har tidligere nedskrevet 532 millioner kroner, men siden opskrevet investeringen igen.
Sjællandske Seas-NVE har nedskrevet med 433 millioner kroner, selskabet MidtVest Bredbånd gik ned med tab på ca. en milliard kroner, og så har Dong Energy formentlig tabt en milliard kroner på fibernet, som siden er solgt til TDC, fremgår det af Børsen.
Teleanalytiker Poul Ernst Jessen, Danske Bank, er ikke overrasket over tabet hos Elro, fordi man benyttede en Wimax-teknologi, der ikke har kunnet klare sig over andre typer af teknologi.
Han mener dog ikke nødvendigvis, at elselskabernes investeringer i bredbåndsnet på samme måde er en blindgyde.
- Elselskabernes fiberkabler kan kapere det stærkt stigende behov for båndbredde. Men forretningsmæssigt kan det ikke forrentes i alle selskaberne, som har investeret, lyder hans vurdering til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde