En dejlig krølle på halen

Det var en tilfreds og meget glad direktør for Nykøbing F. Revyen, Flemming Krøll, efter holdet snuppede den vigtigste af priserne ved årets revyfestivitas.

- Det er sådan et skulderklap til holdet, at man har lagt mærke til præstationen udefra. Og det er jo rart, udtaler Flemming Krøll.

Der var mange om buddet til prisen, men juryen lagde vægt på nogle fikspunkter, som afgjorde dysten til Krøll og resten af holdets fordel.

- Alsidighed, satire og skarphed. En cocktail af mange ting, som man mener en revy skal indeholde, forklarer Flemming Krøll om den begrundelse, som dommerne gav til holdet.

Sidste gang Nykøbing F. vandt prisen var i 2005. Udover prestigen følger også 10.000 kroner.

Fornem hæder til Krøll og co. efter prisuddeling

Offentliggjort Sidst opdateret