Så trods dårlig omtale, aflysninger, for få togvogne, IC4-kaos, så vælger mange altså alligevel at hoppe på toget at bruge den måde at komme frem på.
- Der findes lidt af en myte om, at togene ikke er gode til kollektiv trafik. Tallene viser klart noget andet og har gjort det længe. Danskerne vil gerne tage toget, hvis det er til tiden, og der er plads, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv, i en kommentar til de nye tal.
I 2006 blev der foretaget 211 millioner togrejser - og det er nu steget med 38 millioner. Så der er brug for, at der bliver gjort noget for de mange nye passagerer, mener man i Dansk Erhverv:
- Tallene sætter en tyk streg under behovet for mere kapacitet, mere rettidighed og flere investeringer i denne transportform. Området har potentialet til at vokse yderligere og dermed tage presset fra resten af infrastrukturen, siger Jesper Højte Stenbæk.
Alene i fjerde kvartal 2011 var der 50,4 millioner togrejser, fraregnet metro. Det er 500.000 eller en procent flere end i samme kvartal 2010. 26,4 millioner gange blev der rejst med S-tog- og det er tre procent flere end i samme kvartal året før.
Vest for Storebælt tog fem procent flere regionaltoget, mens tallet var uændret for rejsende med regionaltog mellem Øst- og Vestdanmark. Derimod var der et fald på fire procent i rejsende med regionaltog øst for Storebælt.
Privatbanerne havde fem procent flere passagerer i fjerde kvartal 2011 end i samme kvartal året før, mens Øresundstogene havde syv procent færre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned