Erhvervslivet advarer om moms-kaos
Skat lægger nu op til, at virksomheder fremover skal dokumentere, at de varer, de sælger til et andet EU-land, også ender i det pågældende land.
Det skal dæmme op for svindel med varer solgt uden moms, men de nye regler møder voldsom kritik fra det danske erhvervsliv, skriver Jyllands-Posten.
Erhvervsfolket frygter, at reglerne vil skabe store problemer for tusindvis af eksportvirksomheder.
Og frygten er ikke ubegrundet, mener Sten Kristensen, der er partner og momschef i revisionsfirmaet BDO.
Han kalder de skærpede krav "vanvittige" og "umulige at håndtere i praksis".
- Virksomhederne bliver tvunget til at sælge varer med dansk moms, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de har den rette dokumentation.
- Det er fuldstændig tosset i en verden, hvor alle politikere siger, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, siger Sten Kristensen til Jyllands-Posten.
De nye regler gælder for virksomheder, hvor kunder fra EU selv henter varen - de såkaldte afhentningskøb.
Dansk Industri (DI) bifalder Skats ambition om at få has på flere momssvindlere, men mener, at kravene rammer alt for bredt.
Skat indfører et administrativt cirkus, der skader dansk eksport og konkurrenceevne, lyder bekymringen hos organisationen.
- Hvis afhentningskøb bliver kompliceret, går kunden et andet sted hen og handler. Man skal være meget påpasselig, hvis man vil lave ændringer på området, siger Kristian Koktvedgaard, chefkonsulent i DI, til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker