Erhvervslivets chefer afviser ansvar for akutjob
Direktørerne i de danske virksomheder føler sig ikke forpligtet til at ansætte langtidsledige, der står til at miste retten til dagpenge.
Det viser en rundspørge blandt 235 topchefer foretaget af Berlingske.
Tre ud af fire af deltagerne i undersøgelsen afviser, at de har en forpligtelse til at sørge for arbejde til de langtidsledige. Kun hver tiende mener, at de har et medansvar.
- Vi kan ikke drive en social institution i en situation, hvor vi er presset på konkurrenceevnen. siger direktøren for Opel i Danmark, Thomas Bruun Nielsen, til Berlingske.
- Jeg er mere tryg ved at ansætte en person, der kommer lige fra et andet job end én, der har været ledig i to år, så jeg tror næppe vi kommer til at bruge ordningen, fortsætter han.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremhæver, at aftalen om akutjob ikke pålægger virksomhederne et særligt ansvar for at ansætte langtidsledige.
DA har kun forpligtet sig til at opfordre virksomhederne til at gøre deres ledige stillinger mere synlige.
Venstre, der stemte imod akutjobaftalen, anser udmeldingerne fra erhvervslivet som tegn på, at aftalens primære mål var at løse et politisk problem.
- Hovedformålet med regeringens aftale var at lukke munden på Enhedslisten og fagbevægelsen, som ønskede at ændre dagpengereformen. Det, der hjælper, er jo vækst, siger partiets finansordfører Peter Christensen til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned