Den blå spejderuniform blev for et par år siden lagt på hylden, så det er med slips og hvid skjorte og ikke tørklæde og blå skjorte, at Folketidendes udsendte reporter og fotograf møder Jørgen Møller Krog i Danske Banke i Nørre Alslev.
Her har han siden 2003 været filialchef. Selv om han bor i Nykøbing med hustruen Karin (de to børn er flyttet hjemmefra), er filialchefen særdeles aktivt i lokalsamfundet.
Han er blandt andet med i Rotary Nørre Alslev, og han er formand for Nordfalsters Erhvervs- og Turistforening.
- Når jeg ikke bor lokalt, har jeg forsøgt at deltage i foreningslivet for at vise interesse for det lokale i det område, hvor jeg arbejder, forklarer Jørgen Møller Krog.
Han har været spejderleder og kredsleder, men selv om han er stoppet med spejderlivet, hjælper han stadig til, hvis der er brug for en hånd. Spejderlivet har betydet utroligt meget for hans liv.
- Det har blandt andet lært mig at stå frem, og det har givet mig selvtillid, siger Jørgen Møller Krog om, hvordan han har kunnet bruge de erfaringer i hans karriere i bankverdenen.
Her startede han som elev i det, der dengang hed Handelsbanken og i dag hedder Danske Bank, tilbage i 1976. Her fandt han ud af, at han godt kunne tænke sig en form for lederstilling.
I 1995 blev han leder for Danske Bank i Stubbekøbing og flyttede med til Nørre Alslev, da de to filialer blev slået sammen i 2003.
Med hensyn til at blive 50 år tager filialchefen det ikke så tungt.
- Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Der er sindet, som det kommer an på. Nu er det bare et femtal, der står først, når folk spørger om min alder, siger Jørgen Møller Krog og smiler.
På fredag 12. september holder han reception i anledning af sin 50 års fødselsdag. Det foregår fra klokken 14.00-16.00 i Danske Bank på Kæpgårdsvej 8 i Nørre Alslev.
Brian Møller Nielsen
bmn@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned