Domstolen siger, at en lav pris ikke i sig selv er nok til at konkludere, at en dominerende virksomhed misbruger sin position over for konkurrenter.
Derfor bliver sagen nu sendt retur til Højesteret med besked om, at den danske domstol må undersøge nærmere, hvilke følger Post Danmarks prispolitik egentlig havde for konkurrenten, det daværende Forbruger-Kontakt, nu FK Distribution.
Post Danmark tager godt imod afgørelsen fra EU-Domstolen.
- Afgørelsen understøtter vores påstande i sagen. Så vi er meget tilfredse med de svar, som EU-Domstolen har givet til den videre behandling i det danske retssystem, siger Post Danmarks kommunikationschef, Lars Kaspersen.
Højesteret bad i 2010 EU-Domstolen vurdere sagen, der bunder i en afgørelse fra Konkurrencerådet fra 2004 og en efterfølgende stadfæstelse ved Østre Landsret i 2007.
Post Danmark blev kendt skyldig i brud på konkurrenceloven ved at have dumpet sine priser for omdeling af reklamer for blandt andre Coop, SuperBest og Spar.
De tre supermarkedskæder havde indtil 2003 været vigtige kunder hos Forbruger-Kontakt, som altså mistede kunderne til Post Danmark, der gav et lidt billigere tilbud.
EU-Domstolen siger, at Højesteret nu må undersøge nærmere, om Post Danmarks prispolitik har betydet, at konkurrenten "faktisk eller sandsynligvis elimineres til skade for konkurrencen og følgelig for forbrugernes interesser".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde