EU-Kommission undersøger om SAS har fået ulovlig støtte
Er den omfattende spareplan, som luftfartsselskabet SAS er midt i, bygget op omkring ulovlig statsstøtte?
EU-Kommissionen vil nu undersøge, om den garanti, det skandinaviske luftfartsselskab fik i forbindelse med den dramatiske spareplan i november sidste år, er ulovlig, fordi det var de største ejere - Danmark, Norge og Sverige - der gav garantien.
For at give yderligere kreditter til det skrantende luftfartsselskab krævede bankerne både skrappe spareplaner og garantier fra de tre hovedaktionærer for omkring tre milliarder kroner. Men kommissionen er i tvivl om, hvorvidt garantien er givet på markedsvilkår.
- EU-Kommissionen har indledt en dybdegående undersøgelse for at kontrollere, om en offentlig garanti, som Sverige og Danmark gav Scandinavian Airlines (SAS) i 2012, stemmer overens med EU-reglerne for statsstøtte, skriver kommissionen.
Kommissionen har også undersøgt anden støtte, som tidligere er givet til SAS. Det er støtte fra hovedaktionærerne, som SAS fik tilbage i 2009, 2010 og 2012, og man er kommet frem til, at der ikke var noget at komme efter her.
De største aktionærer i SAS er Sverige, der ejer 21,4 procent, samt Danmark og Norge, der hver ejer 14,3 procent af luftfartsselskabet.
SAS har været i store finansielle problemer gennem flere år, og sidste år satte man en omfattende spareplan i værk, der skulle få selskabet på vingerne igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker