EU-landende seksdobler handelsoverskuddet på et år
EU-landenes handelsbalance er næsten seksdoblet siden andet kvartal 2012, viser nye tal, som EU's statistiske kontor, Eurostat, har offentliggjort fredag.
Overskuddet steg til 35,9 milliarder euro i forhold til 5,9 milliarder euro for et år siden, viser tallene.
Det er især handlen med varer, der er steget i løbet af det sidste år. På handelsbalancen med varer har EU-landene således vendt et underskud på 10,6 milliarder euro for et år siden til et overskud på 19,9 milliarder euro i andet kvartal 2013.
For eurolandene steg det samlede overskud på handelsbalancen til 52,1 milliarder euro fra 18,3 milliarder euro.
Også her stiger handlen med varer, der har fordoblet sit overskud til 52,2 milliarder euro i forhold til andet kvartal 2012-overskuddet på 25,7 milliarder euro..
Overskuddet på salg af serviceydelser ligger nogenlunde stabilt på årsbasis, viser opgørelsen fra Eurostat.
Opgørelsen kommer i forlængelse af sommerens spæde, positive tegn for den europæiske økonomi.
Den 14. august offentliggjorde Eurostat sin kvartalsopgørelse, der viste, at EU-landenes samlede bruttonationalprodukt steg med 0,3 procent i andet kvartal.
Kvartalet brød dermed de seneste seks kvartalers mutte tendens, hvor EU-landene havde et negativt, samlet BNP.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie