EU-top og Obama bekræfter: Frihandelsaftale er på vej
Arbejdet mod en frihandelsaftale mellem EU og USA sættes nu i gang. Det bekræfter den amerikanske præsident, Barack Obama, EU-præsident Herman Van Rompuy og EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i en fælles pressemeddelelse.
- Den transatlantiske økonomiske forbindelse er allerede verdens største og tegner sig for halvdelen af​​ det globale økonomiske output og næsten 1000 milliarder dollar i handel med varer og tjenesteydelser, lyder det i pressemeddelelsen:
- Vi er forpligtet til at gøre dette forhold til en endnu stærkere drivkraft for vores velstand.
USA's præsident og EU's topledere konkluderer i pressemeddelelsen, at en frihandelsaftale vil skabe vækst og arbejdspladser på begge sider af Atlanten.
EU og USA har i mange år drøftet mulighederne for at øge den transatlantiske handel. En aftale vil ifølge EU-Kommissionen kunne øge EUs BNP med 0,5 procent og give et samlet eksportløft på 30 milliarder euro.
Ifølge handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) vil Danmark ifølge foreløbige beregninger få en gevinst på 13 milliarder kroner ud af en frihandelsaftale.
- Et transatlantisk handel og investeringspartnerskab på højt plan vil fremme og liberalisere handel og investeringer samt fjerne lovgivningsmæssige og andre ikke-toldmæssige hindringer, lyder det i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde