Europæiske priser er lige lovlig meget i ro
Priserne på almindelige forbrugsvarer holder sig stadig mere i ro rundt i Europa.
Den månedlige opgørelse over inflationen i eurolandene og i hele EU viser mandag en årlig inflationsrate i maj, som i begge områder er 0,2 procentpoint mindre end måneden før.
For eurozonen var inflationen i maj bare en halv procent og i hele EU 0,6 procent. Begge tal er mere end det halve af, hvad de var for et år siden.
Det gør sig også gældende i Danmark, hvor den årlige inflation i maj ifølge Eurostats opgørelse var 0,3 procent sammenlignet med 0,5 procent måneden før og 0,6 procent for et år siden.
Fire lande - Grækenland, Bulgarien, Portugal og Cypern - oplever ligefrem faldende priser.
Med mandagens tal fortsætter tendensen med en usædvanligt lav og potentielt økonomisk usund prisudvikling i Europa.
Det øger frygten for deflation, som er situationen, når prisfaldet bider sig fast over længere tid.
Det var frygten for deflation, der i forrige uge fik Den Europæiske Centralbank til at sænke sin indlånsrente til negative 0,1 procent og åbnede for nye lånemuligheder for pengeinstitutterne i eurozonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker