Kort før børslukningen i New York klokken 22 dansk tid fredag aften, kunne Nordens største online-børsmægler, Nordnet, notere omkring 2000 gennemførte handler med Facebook-aktien.
Det svarer til, at hver anden handel med amerikanske aktier hos den nordiske børsmægler foregik med Facebook-aktien.
Tal i den størrelsesorden er ifølge landechef i Nordnet, Max Gandrup, historiske og "helt ekstraordinære". På en fredag eftermiddag vil Nordnet normalt have omkring 400-500 handler på amerikanske aktier totalt set.
- Det må være rekord for køb af en ny amerikansk aktie hos os, sagde Max Gandrup til Ritzau allerede efter en times handel med aktien.
Da var der blevet foretaget 700 handler med i alt 53.000 aktier.
Nordnet havde sent fredag ikke de endelige opgørelser for antallet af handlede aktier, men anslår, at tallet ligger i nærheden af 150.000. Hvor mange af dem, der er endt på nordiske hænder, ligger heller ikke fast endnu, da tallet både dækker over køb og salg.
Max Gandrup understreger, at langt flere Facebook-aktier kan have været omkring nordiske aktiekøbere, som ikke har handlet gennem Nordnet, men gennem egen bank eller andre investeringskanaler.
Da teknologibørsen Nasdaq lukkede fredag klokken 22 dansk tid, lå prisen for en aktie på 38,23 dollar, kun 23 cents mere end introduktionsprisen.
I alt 421 millioner Facebook-aktier blev sat til salg fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde