FAKTA: Det siger gymnasielærerne nej til
Det sagde gymnasielærerne blandt andet nej til:
* En lønstigning på seks procent.
* Til gengæld må gymnasielærerne sige farvel til faste mål for, hvor meget tid de har til blandt andet at rette opgaver og forberede time.
* Pr. 1. august 2013 erstattes de nuværende arbejdstidsregler, så hver gymnasielærer fremover arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen inklusiv forberedelsestid.
* Arbejdstiden vil blive administreret af ledelsen på det enkelte gymnasium, og den faktiske arbejdstid registreres.
I de nuværende arbejdstidsregler bliver en gymnasielærers årlige arbejdstid sammensat af en række timetal - for eksempel 300 timer til at undervise en bestemt klasse i dansk, fem timer til vejledning og retning af en større opgave og så videre.
Men når ændringerne træder i kraft, vil arbejdstiden udregnes ved en indregistrering, fra man kommer om morgenen, til man går hjem om eftermiddagen.
Det betyder også, at mellemtimer og spisefrikvarter er arbejdstid. Desuden vil der - ligesom på mange andre akademikerarbejdspladser - kunne aftales hjemmearbejdsdage.
* Det er ikke første gang, at formand Gorm Leschly får et nej, til den aftale, han har indgået med staten og finansminister Bjarne Corydon (S). Tilbage i begyndelse af marts på et repræsentantskabsmødet i GL stemte 183 nej til aftalen, mens blot 39 støttede Leschlys ja.
* Det er omkring 14.000 gymnasielærere, der skal stemme om ny overenskomst.
* Derudover stemmer 100.000 offentligt ansatte akademikere om ny overenskomst. Alt tyder på, at det bliver et samlet ja til overenskomsten, så derfor kommer gymnasielærerne til at sluge aftalen alligevel.
* 81,5 procent af de stemmeberettigede medlemmer i GL har deltaget i afstemningen.
* 85 procent har sagt nej til OK13-resultatet.
* 10 procent har sagt ja - og fem procent har stemt blankt.
Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde