FAKTA: Disse EU-landes økonomi er under særligt opsyn
EU-Kommissionen har mandag offentliggjort sine anbefalinger til EU-landenes økonomi. Ifølge kommissionens vurdering kan 17 lande - deriblandt Danmark - nu undgå, at EU skal holde særligt øje med dem.
Ifølge EU's Stabilitets- og Vækstpagt må det offentlige underskud højst være på tre procent af bruttonationalproduktet - og et land slipper først fri af overvågning, hvis der vurderes at være sket en varig korrektion af et for stort underskud.
Her er kommissionens anbefalinger, som nu skal vurderes af EU's medlemslande i fællesskab:
* Lande uden problemer: Bulgarien, Estland, Finland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Rumænien, Sverige, Tyskland og Ungarn.
* Lande, som kommissionen mener er klar til at slippe ud af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: Belgien, Danmark, Holland, Slovakiet, Tjekkiet, Østrig.
* Lande under fortsat procedure for uforholdsmæssigt store underskud:
- Malta har frist til og med 2014 for at rette ind.
- Frankrig, Irland, Polen, Portugal, Slovenien og Storbritannien har frist til 2015 for at rette ind.
- Cypern, Grækenland, Kroatien og Spanien har frist til 2016 for at rette ind.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker