FAKTA: Hvad er et F1-lån
Tusindvis af boligejere skal i disse dage beslutte, om de skal lægge deres boliglån om. Her kan du se, hvad det betyder:
* F1-lån er et boliglån fra et realkreditinstitut, hvor renten bliver fastsat en gang om året.
* Den årlige fastsættelse af renten kaldes rentetilpasning.
* Her kan renten på boliglånet enten stige eller falde, og lånet kan dermed blive dyrere eller billigere.
* Boligejeren kender ikke prisen på lånet mere end et år ad gangen, og påtager sig med andre ord en risiko.
* Til gengæld vil et rentetilpasningslån oftest være billigere end et fastforrentet lån.
* F1-lånet er blevet danskernes foretrukne boliglån i de senere år, hvor renteniveauet har været rekordlavt på grund af krisen.
* Lån med rentetilpasning kan også løbe over en længere periode - tre år for F3 og fem år for F5. Lånet vil typisk være dyrere, jo længere tid renten bindes.
* De korte rentetilpasningslån har fået kritik for at øge usikkerheden i dansk økonomi, fordi en stigning i renten vil betyde risiko for, at mange boligejere ikke kan betale deres afdrag.
* Fleks- og rentetilpasningslån kom på markedet herhjemme i 1997.
* En ny lov, der skal sikre boligejere med flekslån mod kraftige rentestigninger, trådte i kraft i foråret 2014. Loven indeholder blandt andet en såkaldt rentetrigger, som udløses ved en rentestigning på mere end fem procent.
(Kilde: dinepenge.dk, pengeogpensionspanelet.dk)
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned