FAKTA: Hvad har patentreformen med dig at gøre

* At tage patent på noget er at få eneretten til et produkt, en idé eller en opfindelse. Det er en måde for virksomheder at undgå, at andre snupper deres gode idéer.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Ved at tage patent sikrer man sig retten til at tjene penge på at sælge eller fremstille en opfindelse. Et patent kan gælde i op til 20 år.

* Hvis man vil have patent på et produkt i EU's medlemslande, skal man i dag have det valideret i hvert enkelt land.

* Men i EU har man efter forhandlinger i årevis besluttet sig for at lave et såkaldt enhedspatent, så virksomhederne kun behøver at sende én ansøgning af sted for at få patent i alle de EU-lande, der tilslutter sig.

* Patentreformen er blevet forhandlet i EU igennem flere år, men er endt som et såkaldt forstærket samarbejde, da det ikke var alle EU-lande, der ville være med.

* Med i aftalen hører en fælles patentdomstol, som får eneret til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Afgørelserne får virkning for alle de deltagende lande.

* Det betyder, at vi afgiver noget af retten til selv at bestemme - Danmarks suverænitet - hvis vi tilslutter os.

* Lovforslaget om dansk deltagelse i patentdomstolen blev vedtaget i Folketinget den 29. april, men ifølge grundloven skulle mindst 5/6 af Folketingets medlemmer stemme ja, for at vi kunne tilslutte os uden en folkeafstemning.

* Men da både Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod, var der ikke den nødvendige opbakning, og derfor skal danskerne til folkeafstemning den 25. maj.

* 24 lande bakker fuldt op om patentreformen og vil gerne deltage i både enhedspatentet og patentdomstolen. Spanien og Italien står helt uden for, mens Polen ikke vil tilslutte sig patentdomstolen. Det senest tiltrådte EU-medlem, Kroatien, ikke har besluttet sig endnu.

* Der skal kun være folkeafstemning om deltagelsen i Irland og Danmark.

Kilde: Justitsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen, EU-Parlamentet.