FAKTA: Læs om olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk
Der er nok kun få danskere, der aldrig har hørt om A.P. Møller-Mærsk.
Her er et overblik over kæmpeselskabet bag den berømte, syvtakkede stjerne.
* Samlet omsatte A.P. Møller-Mærsk for 242 milliarder kroner i de første ni måneder af 2013.
* Mærsk-gruppen har betalt i alt 14 milliarder kroner i skat efter årets første ni måneder.
* Koncernen blev grundlagt i 1904 af Peter Mærsk Møller under navnet "Dampskibsselskabet Svendborg."
* I 1912 stiftede sønnen Arnold Peter Møller Dampskibsselskabet af 1912 med hjemsted i København.
* A.P. Møller købte sine første fem tankskibe i 1928, hvor et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift blev oprettet - Maersk Line blev grundlagt.
* A. P. Møllers søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, blev født den 13. juli 1913 og blev medindehaver af familierederiet fra 1940.
* De to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede først i 2003 og blev til A.P. Møller - Mærsk A/S.
* I dag består koncernen af en række underselskaber:
- Maersk Line, som er blandt verdens største rederier inden for global containerfragt.
- Maersk Oil, som beskæftiger sig med olie- og gasproduktion.
- APM Terminals, som er drift af havne i hele verden, containerdepoter og lignende.
- Maersk Drilling, som foretager boringer efter blandt andet olie og gas på havet.
- Maersk Supply Service, som driver "forsyningsaktivitet med ankerhåndterings- og platform supplyskibe."
- Maersk Tankers, som står for tankskibstransport af råolie, olieprodukter og gas.
- Damco, som er et logistikselskab.
- Svitzer, som beskæftiger slæbebåde, bugser- og bjærgningsaktiviteter.
- Dansk Supermarked, som består af Netto, Føtex, Bilka og Salling i Aarhus.
- Herudover ejer koncernen 20 procent af Danske Bank og en række mindre datterselskaber i Maersk-navnet.
* Koncernens hovedkvarter ligger ud til vandet på Esplanaden i København.
* A.P. Møller-Mærsk har i omegnen af 152.000 ansatte i hele verden.
* Koncernens motto "rettidig omhu" lyder i sin fulde længde "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges."
* Aktierne kostede tirsdag 50.600 kroner for en enkelt a-aktie og 53.450 kroner for en enkelt b-aktie.
Kilde: denstoredanske.dk, Mærsk.com, Bloomberg, Kraks Blå Bog.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned