FAKTA: Så store er Dansk Supermarked

Dansk Supermarked har mere end 1200 butikker og 42.500 ansatte, som hver dag betjener to millioner kunder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Her er fakta om detailkæden:

* Dansk Supermarked kalder sig selv Danmarks største detailkoncern.

* Dagligvarekæmpen består af kæderne Føtex, Bilka, Netto og Salling. Netto-butikkerne findes også i Sverige, Tyskland og Polen.

* Dansk Supermarked ejes fortsat af A.P. Møller-Mærsk og F. Salling Gruppen og omsætter for 56 milliarder kroner om året.

* Af de 42.500 ansatte arbejder 32.000 i Danmark.

* Dansk Supermarked blev i sin tid grundlagt af Hermann Salling, da han åbnede det første supermarked i Danmark - en Føtex i 1960. Samme år stiftede han selskabet Jysk Supermarked.

* Dansk Supermarked omsætter for omkring 56 milliarder kroner årligt.

* I 1964 går A.P. Møller ind i dagligvarebranchen. Han bliver partner i Jysk Supermarked med 50 procent. Og ved samme lejlighed skifter selskabet navn til Dansk Supermarked.

* 7. januar 2014 sælger Mærsk ud af aktierne i Dansk Supermarked. Koncernen sælger 48,68 procent af aktierne i Dansk Supermarked til Salling-selskaberne F. Salling Invest og F. Salling Holding.

Kilde: Dansk Supermarked og A.P. Møller-Mærsk.

/ritzau/