FAKTA: Sådan er danskernes indkøbsvaner på nettet
Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv gik otte procent af danskernes privatforbrug til nethandel. Samlet klikkede vi os til indkøb for 69 milliarder kroner.
Se her, hvem der køber hvad ifølge Danmarks Statistik:
* 72 procent af danskerne mellem 16 og 89 år købte varer på nettet i 2013. Det svarer til 3,3 millioner danskere.
* Det er mest populært at handle på nettet i aldersgruppen 25-34 år, og generelt gør mænd det oftere end kvinder. Dog er der flest kvinder i aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år, som går på indkøb bag skærmen.
* Der er forskel på, hvad mænd og kvinder lægger i den digitale indkøbskurv. Mænd køber typisk spil og tekniske varer som computerhardware og elektronik på nettet, mens kvinderne typisk køber tøj, bøger og dagligvarer.
* Der er også stor forskel på unge og ældres indkøbsvaner, når de handler på nettet. De ældre går efter medicin og hotelophold, mens de unge køber tøj, computerspil samt film og musik.
* Billetter til fly, tog eller færger købes online af næsten lige mange unge og ældre e-handlende.
Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2013
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde