FAKTA: Se den årlige kalender for EU's semester
EU-Kommissionen har mandag offentliggjort sine årlige landespecifikke anbefalinger, der er en del af det europæiske semester.
EU-landene begyndte i 2010 i langt højere grad end tidligere at koordinere deres nationale budgetter og økonomiske politik.
Det europæiske semester følger sin helt egen kalender, der skal gøre det nemmere at diskutere en fælles økonomisk strategi og fra centralt hold at holde øje med, hvordan det går.
Følgende datoer gælder for det indeværende europæiske semester:
- November 2013: Kommissionens årlige vækstundersøgelse fastlagde EU's overordnede økonomiske prioriteringer for 2014. Sammen med den kom en rapport om lande med makroøkonomiske ubalancer, som der var grund til at holde særligt øje med.
- Februar 2014: EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet (medlemslandene) behandlede vækstundersøgelsen. Kommissionen offentliggjorde sin økonomiske vinterprognose.
- Marts: Stats- og regeringscheferne godkendte den årlige vækstundersøgelse på et topmøde.
- April: Medlemslandene indsendte deres konvergens- og reformprogrammer til EU-Kommissionen.
- Juni: EU-Kommissionen har offentliggjort sine landespecifikke anbefalinger baseret på den årlige vækstundersøgelse og landenes egne budget- og reformplaner. Anbefalingerne skal nu godkendes af medlemslandene i fællesskab.
Kilde: EU-Kommissionen
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker