Fåtal af indvandrerkvinder har et job
Indvandrerkvinder og kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande har ikke noget solidt fodfæste på det danske arbejdsmarked, skriver Politiken fredag.
45 procent af kvinderne med en ikkevestlig baggrund svarende til 63.530 kvinder er i beskæftigelse. Det er langt mindre end deres danske medsøstre, hvor 72 procent svarende til 1.120.638 kvinder er i beskæftigelse.
Det viser nye tal fra Social- og Integrationsministeriet. Særligt indvandrerkvinder mellem 50 og 59 år går hjemme, skriver Politiken.
I den aldersgruppe har 79 procent af kvinderne med dansk oprindelse et arbejde, mens det for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kun gælder for 39 procent.
Ifølge Vibeke Jacobsen, seniorforsker ved SFI og ekspert i indvandrere på arbejdsmarkedet, er der en lang række forklaringer på, at tallene ser ud, som de gør.
Indvandrerkvinderne mangler ifølge Vibeke Jacobsen uddannelse, sproglige kompetencer, og så har de ofte har et ringere kendskab til det danske arbejdsmarked.
- Det er nogle alvorlige tal for indvandrerkvindernes beskæftigelse, vi ser. En vigtig forklaring er en mangel på kvalifikationer, noget andet er familiemæssige traditioner, og derudover havner en del indvandrerkvinder i for eksempel rengøringsjob.
- Her arbejder kvinderne ofte alene og misser dermed kontakten til kolleger, der kan højne deres sproglige kompetencer og viden om arbejdsmarkedet, siger Vibeke Jacobsen til Politiken.
Tallene for beskæftigelsen viser, at det går tilbage for indvandrerkvinders beskæftigelse efter finanskrisen.
I en tilsvarende opgørelse fra Social- og Integrationsministeriet opgjort 1. januar 2008 var 51 procent af indvandrerkvinderne i arbejde, mens tallet for kvinder med dansk oprindelse var 76,8.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker