Finansforbund er godt træt af fusionsfyringer
Finansforbundets formand, Kent Petersen, er ærgerlig over, at Jyske Bank mandag fyrer 92 medarbejdere.
Og på sigt vil flere efter alt at dømme følge efter, da banken vil skære antallet af ansatte fra 4444 til omkring 4000.
- Det er ærgerligt, at man skrider til afskedigelser så hurtigt efter fusionen med BRFkredit, hvor man betonede, at vækst og udvikling af forretningen var på dagsordenen, og det er uforståeligt, at man vil skære hver 10. stilling væk, siger Kent Petersen.
Samlet har Jyske Bank meldt ud, at man vil skære 177 fuldtidsstillinger væk, og de 92 er reelle fyringer.
Jyske Bank fusionerede med BRFkredit tidligere på året, og det er nu blandt andet fusionen, der er årsag til, at man skærer i antallet af ansatte.
- Det er ikke overraskende, at Jyske Bank afskediger medarbejdere i kølvandet på en fusion. Det har desværre mere været reglen end undtagelsen i forbindelse med den konsolidering, der har fundet sted i bankverdenen de senere år. Men det er ærgerligt alligevel, siger formanden.
De fyrede, der er medlem af Finansforbundet, kan nu trække på forbundets beredskab af jurister, socialrådgivere, a-kassekonsulenter og arbejdsmarkedskonsulenter, oplyser fagforeningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned