Allerede inden det nyvalgte socialdemokratiske medlem af Folketinget, Bjarne Corydon, på sin anden dag som MF'er har skrevet under på, at han vil overholde grundloven, bliver han mødt med en byge af spørgsmål.
Han anses for at være den oplagte finansminister i Helle Thorning-Schmidts regering, efter at et par uheldige bekendtskaber har væltet Henrik Sass Larsen, som ellers var udset til posten. Men Corydon vil ikke tale om et sit mulige kandidatur.
- Det er Helle Thorning, der skal bestemme, hvem der skal være ministre i den nye regering, siger han.
Spørgsmål: Ville du sige ja, hvis du blev spurgt?
- Jeg vil slet ikke kommentere spørgsmål om ministre i den nye regering, siger han og fortsætter:
- Jeg tror, at alle 179 medlemmer af Folketinget ville sige ja til at blive minister, hvis de blev spurgt. Men lige nu er det Helle Thorning, der skal træffe sin beslutning.
At Sass' ulykke muligvis baner vejen for Corydon er en speciel situation al den stund, at netop de to har arbejdet tæt sammen om det politiske projekt, som nu bringer Thorning ind i Statsministeriet.
- Jeg er ked af det, der er sket for Henrik. Jeg har arbejdet tæt sammen med ham i seks år, jeg har et tæt og godt forhold til ham, og jeg har respekt for det, han står for, siger Bjarne Corydon.
Han vil dog ikke forholde sig til, i hvor stort omfang tabet af Sass Larsen i ledelsen svækker partiet.
- Jeg har ikke nogen kommentarer til, hvad der følger derefter, siger han.
Også tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen vurderes at være en mulig kandidat. Men heller ikke han vil svare på, hvad han ville sige til at blive finansminister.
- Ja, sådan én skal der være i en regering. Det er helt rigtigt, siger Nicolai Wammen.
Spørgsmål: Kunne det være interessant for dig?
- Ingen kommentarer.
Spørgsmål: Overhovedet ikke?
- Det er pænt af dig, men jeg har ikke nogen kommentarer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker