Finanstilsyn: Vi har skærpet banktilsynet
Finanstilsynet følger bank og finansvirksomheder langt mere aktivt end før finanskrisen.
Det siger Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard til Rangvid-udvalgets kritik af, at Finanstilsynet kerede sig for meget om at tjekke formelle regler for finansvirksomheder indtil finanskrisen.
- Det har været det helt centrale formål med vores strategiske initiativer at ændre tilgangen til det finansielle tilsyn, således at vi i dag er mindre "mekaniske" og i højere grad fokuserer på holdbarheden af bankernes forretningsmodeller, siger Ulrik Nødgaard i en skriftlig kommentar.
Han ser positivt på udvalgets rapport og anbefalinger til Finanstilsynets arbejde.
- Jeg ser udvalgets rapport som en støtte til de initiativer, vi har taget med udgangspunkt i Folketingets lovændringer gennem de senere år. Det glæder mig naturligvis, siger Ulrik Nødgaard.
Finanstilsynet handler nu på udvalgets anbefalinger, påpeger han.
- Jeg opfatter udvalgets konkrete anbefalinger som et konstruktivt indspil til, hvordan tilsynet med de finansielle virksomheder kan bringes videre, siger Ulrik Nødgaard.
- Derfor går vi nu i gang med at analysere nærmere, hvordan vi i videst muligt omfang kan omsætte anbefalingerne til ny tilsynspraksis.
- Det gælder blandt andet forslagene om justering af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter og forslaget om en særlig tilsynsdiamant for realkreditinstitutter, siger Ulrik Nødgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde