Ifølge Finanstilsynet skal bestyrelserne udarbejde en selvevaluering, der både beskriver virksomheden, risici i selskabet, behovet for viden i bestyrelsen og om den nødvendige viden faktisk er til stede.
Desuden skal man forklare tilsynet, hvordan man i givet fald vil styrke bestyrelsen, hvis der mangler viden.
- Vores udspil har til formål at styrke bestyrelsernes overvejelser om, hvorvidt de samlet set har det, der skal til for at bevare det strategiske overblik og udfordre direktionen, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet.
Jo simplere forretningsmodel, jo færre krav vil tilsynet stille til bestyrelsen.
Omvendt skal alle større finansvirksomheder fremover have mindst et medlem i bestyrelsen, der har deltaget i daglig ledelse af en anden relevant finansiel virksomhed. I dag opfylder kun omkring halvdelen af de større virksomheder dette krav.
Omfattet af reglerne om en særlig kyndig person i bestyrelsen er omkring 40 finansielle virksomheder.
Det gælder de største banker, større realkreditinstitutter, skadesforsikringsselskaber med en præmieindtægt på over fire milliarder kroner samt livsforsikringsselskaber og pensionskasser med en balancesum på mere end 30 milliarder kroner.
Forslaget fra Finanstilsynet er i første omgang sendt i høring frem til 1. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker