Hvis denne kvote bliver endelig, vil det betyde farvel til en omsætning på flere hundrede millioner kroner for både fiskere og fiskemelsindustrien, påpeger Danmarks Fiskeriforening og foreninger for industrifiskeriet.
- Det er en meget alvorlig situation for ikke blot fiskerne, men også de kommuner, hvor fiskemelsindustrien er, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Der er omkring 270 ansatte på tre danske fabrikker i Thyborøn, Hanstholm og Skagen, som kan blive berørt af det svagere fiskeri. Det vil føre til afskedigelser, vurderer man i Fiskemelsforeningen.
- Samlet taler vi om godt 1000 mennesker, der bliver ramt, hvis vi tæller fiskere, ansatte og følgeindustri med, siger Nils Chr. Jensen, formand for Fiskemelsforeningen.
Tobisfiskeriet står for halvdelen af omsætningen inden for industrifiskeri.
Organisationerne foreslår, at man beslutter et moniteringsfiskeri på tobis i Nordsøen. Det skal give en vurdering af, om den gældende vurdering af tobisbestandens størrelse er korrekt.
Dataindsamlingen i vinteren 2011 skete i meget dårligt vejr, og det har ifølge organisationerne formentlig givet for lave tal for tilgangen af tobis.
Fiskeriets organisationer venter, at den danske regering vil tage dette forslag med til EU-Kommissionen, der skal fastsætte den endelige tobiskvote.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker