Det er specielt de unge, der har problemer med at betale deres gæld. 7,56 procent af de 21-30-årige står i RKI, og det gør dem til den gruppe, der procentvis har flest dårlige betalere.
Det kommer ikke bag på Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.
- Der skal ikke meget til, før man havner i RKI, hvis man for eksempel misvedligeholder sit forbrugslån. For de unge handler det tit også om, at de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og mange af dem er ikke medlem af en A-kasse, siger hun.
Og har man startet sit voksenliv med en registrering i RKI, kan det være svært at få brudt den onde cirkel igen, advarer Annette Mathiasen, der er projektleder i Forbrugerrådets Gældsrådgivning.
- Det er utroligt sårbart og pinligt at stå i RKI, og ofte føler man ikke, at man kan snakke med nogen om det, fordi det stadig er et meget tabuiseret emne. Det fylder enormt meget og kan både give stressproblemer og depressioner, siger hun.
Hun opfordrer til, at man ser problemet i øjnene og får åbnet alle rudekuverterne.
- Man skal først danne sig et overblik over sin økonomi, og derefter kan man forsøge at lave aftaler om tilbagebetaling med dem, man skylder penge.
Men gældsrådgivning er ikke nok, lyder det fra Kim Bach, der kommunikationsdirektør i Experian, som står bag RKI. Han efterspørger øget fokus på forebyggelse. Danskerne skal kort sagt lære at tænke risici ind i deres økonomi.
- Tidligere kunne man regne med reallønsfremgang, skattelettelser, stigende friværdi. Men nu bliver vi nødt til at tænke risici ind i vores økonomi, for i dag kan vi for eksempel risikere at blive arbejdsløse eller at vores hus bliver mindre værd, siger han.
Tilsammen skylder danskerne 15,5 milliarder kroner i misvedligeholdt gæld.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde