Flere varsler fyringer af ansatte
Selv om antallet af fyringsvarsler ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen steg med 167 personer fra juli til august, hvor nu i alt 613 personer står til fyring, er der set over en længere periode tale om et fald.
Det er seniorøkonom i Nykredit, Tore Stramer, der har sat de nye tal i perspektiv.
- Antallet af fyringsvarsler svinger fra måned til måned. Ser man på udviklingen over en tremåneders periode fra marts til til maj til juni-august har der således været et fald på 335 personer, skriver Tore Stramer i opgørelsen.
Derfor er det endnu for tidligt at konkludere, at antallet af fyringsvarsler igen er stigende.
- Den stort set stabile udvikling i antallet af fyringsvarsler over de seneste måneder må siges at være en positiv overraskelse med tanke på, at dansk økonomi skrumper, og beskæftigelsen fortsat er faldende.
- Det vidner om, at dansk økonomi ikke kan siges at være i en ny alvorlig krise, hvor virksomhederne i stor stil vælger at fyre i bundter, siger Tore Stramer.
Men det kan være en stakket frist, fordi arbejdsmarkedet typisk reagerer med seks til otte måneders forsinkelse på en vending i konjunkturerne. Den danske vækst er igen negativ, og der er stilstand i den økonomiske vækst. Det vil få ledigheden til at stige.
- Vi forventer, at ledigheden vil stige til 170.000 ved udgangen af 2013, og det er en stigning på 4300 personer, siger Tore Stramer.
Men de helt store fyringsrunder i kølvandet på finanskrisen i 2008 og 2009 bliver der ikke tale om.
/ritzau/
ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker