Aktionærerne i det australske selskab tilbydes nu 11 australske dollar per aktie mod tidligere 10, oplyser FLSmidth i en fondsbørsmeddelelse.
Det nye tilbud svarer til en forhøjelse af den samlede købssum på cirka 200 millioner danske kroner, så den nu ligger i omegnen af 2,32 milliarder kroner.
Forhøjelsen kommer efter det skotske selskab Weir Group har udfordret FLSmidth i kampen om Ludowici, senest med et bud på 10 dollar per aktie.
Skotterne har samtidig indbragt den danske virksomhed for de australske konkurrencemyndigheder, fordi danskerne i det oprindelige købstilbud betingede sig muligheden for matche eller overgå konkurrerende bud.
Derfor er FLSmidths seneste tilbud også betinget af, at Weir Group ikke får retten på sin side.
FLSmidth startede med at byde 7,20 dollar per aktie i Ludowici og har således måttet løfte prisen med 53 procent, eller hvad der svarer til 800 millioner kroner.
Ludowici leverer udstyr til mineralindustrien.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker