FOA vil udskyde godkendelse af overenskomst
På trods af en klar opfordring fra lærerne selv anbefaler FOA-formand Dennis Kristensen, at man ikke godkender fællesoverenskomsten på det kommunale område, før lærerkonflikten er slut.
Det skriver Avisen.dk.
Han vil ikke risikere, at FOA's medlemmer og de øvrige kommunalt ansatte kommer til at betale regningen for, at lærerne skal undervise mere.
Torsdag klokken 10 mødes de 45 fagforeninger under forhandlingssammenslutningen af offentligt ansatte (KTO) til ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at diskutere godkendelsen af overenskomsterne i kommuner og regioner.
Aftalerne skulle have været godkendt 4. marts, men KTO udskød beslutningen for at støtte lærerne.
Nu skyldes Dennis Kristensens ønske om en udskydelse at han frygter, at FOA-medlemmer og de øvrige offentligt ansatte i KTO skal betale for eventuelle lønstigninger til lærerne.
- Jeg er bekymret over rygter, jeg hører om, at et regeringsindgreb vil indeholde den samme aftale, som gymnasielærerne, der fik mere i løn. Hvis man gør det, betyder det helt sikkert en reallønsnedgang for de øvrige kommunalt ansatte, siger han til Avisen.dk.
Lønningerne i det offentlige er bundet sammen af en reguleringsordning. Den kan betyde, at hvis lærerne får store lønstigningerne, og lønnen i det private bliver ved at stå stille de næste to år, så kommer de andre kommunalt ansatte til at betale lærernes lønforhøjelser.
- Vores bud er, at lærerne vil få op mod 400 millioner. Det vil være relativt dyrt for de andre kommunalt ansatte, men gratis for kommunerne. Jeg vil ikke være med til at anbefale en model, der tager penge op af andres lommer, siger han.
Ifølge FOAs beregninger vil det betyde, at de mister op mod en fjerdedel af den lønstigning på 1,97 procent, der er aftalt over de næste to år.
Men ifølge Avisen. dks oplysninger er den generelle holdning blandt de 45 fagforeninger i KTO ellers, at man skal stemme ja.
- Nu synes jeg, vi skal godkende de overenskomstaftaler, alle var enige om, siger Bodil Otto, formand for HK/Kommunal og en del af forhandlingsudvalget i KTO.
Det er Lærernes Centralorganisation, der selv har henvendt sig til KTO og sagt, at de nu kan gå videre i processen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker