Restauratørerne og butiksejerne hænger misvisende og stærkt forældede glade kontrolrapporter op i øjenhøjde i indgangspartiet. Konsekvensen er, at de besøgende tror, at hygiejnen indenfor er i top. Men det er den ikke nødvendigvis.
Selv om kontrolrapporterne smiler, har fødevarekontrollen måske givet reprimander eller bøder for brud på fødevareloven.
Det vil virksomhederne tilsyneladende ikke skilte med, så de undlader eksempelvis at ophænge kontrolrapporter, der kunne oplyse om mug i maden. Eller om 20 liter daggammelt kødsovs, som blev opbevaret i et varmt køleskab.
500-600 gange om året afslører fødevarekontrollen, at det ikke er den seneste kontrolrapport, der er hængt op - eller at kontrolrapporten ikke er synlig nok - heller ikke på virksomhedernes hjemmesider, hvorfra der skal linkes til seneste kontrolrapport.
24timers gennemgang af en række af disse virksomheder viser, at der er en tendens til, at det kan være sværere at huske at hænge kontrolrapporter korrekt op, når den seneste kontrolrapport vender mundvigene nedad.
- Det er nærliggende at tro, at hvis der ikke hænger en korrekt kontrolrapport, så er det, fordi en virksomhed ikke ønsker at skilte med den.
- Det er en kritisabel adfærd, når det forholder sig sådan, og vi slår ned på det, siger Bettine Aundrup, chef for fødevarekontrollens kontor for kontrolstyring, til 24timer.
Nogle virksomheder praler oven i købet med at have en såkaldt elite-smiley - fødevarekontrollens højeste, storsmilende udmærkelse - selv om virkeligheden er en ganske anden.
En del små restauranter, grillbarer og pizzeriaer får kritik for smiley-snyd, men også store, stolte virksomheder som 7-Eleven, Burger King og Daloon har fået reprimander for vildledning med kontrolrapporter eller smiley-status.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker