Folketinget har enstemmigt valgt den 65-årige Mogens Lykketoft som sin midlertidige formand, indtil folketingsvalget er endelig godkendt fredag 30. september.
Det skete torsdag, da det nyvalgte Folketing var samlet for første gang efter valget.
Dermed bliver S-veteranen den første socialdemokrat i formandsstolen, siden Venstres Ivar Hansen i marts 1998 vandt over socialdemokraten Birte Weiss. Dengang skete valget efter tre lodtrækninger, hvor man til sidst måtte tage en gammel kinesisk vase i brug.
Mogens Lykketoft blev valgt enstemmigt trods Venstres kritik af hans temperament og partiets trusler om at pege på De Radikales Marianne Jelved.
Den midlertidige formand gør dog opmærksom på, at det er ikke sikkert, at han fortsætter som permanent formand, fordi posten indgår i kabalen om ministerposter i Helle Thorning-Schmidts regering.
- På det personlige plan er jeg glad for, at der ikke er nogen borgerlig modstand. Hvordan det hele skal ende, er en kabale, vi først kender, når vi kender ministrene, siger Mogens Lykketoft.
Fungerende undervisningsminister, Venstres Bertel Haarder, indledte det kortvarige møde i folketingssalen, fordi han har længst parlamentarisk erfaring. Han veg dog hurtigt sædet for Mogens Lykketoft.
I valget af midlertidig formand deltog blandt andet de 69 nyvalgte medlemmer, som satte sig for første gang i folketingssalen
Lykketoft blev hilst med klapsalver fra især Folketingets røde fløj, selv om Bertel Haarder ringede med formandsklokken og sagde: Det er ikke tilladt at klappe i folketingssalen.
Som en af sine første handlinger kunne Lykketoft meddele, at partigrupperne har indstillet 21 medlemmer til udvalget til valgs prøvelse. De skal godkende alle 179 folketingsmedlemmer.,
Fredag træder Folketinget igen sammen for at høre indstillingen fra udvalget og godkende valget af de 179 medlemmer
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde