Forstå sammenbruddet: Det skændes Bondo og Ziegler nu om
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
* Stridens kerne er, at kommunerne vil gøre op med lærernes arbejdstidsregler, som i dag har faste rammer for forberedelsestid og undervisningstimer. Lærerne stritter imod, fordi de mener, at det vil betyde mindre forberedelse og dårligere kvalitet i undervisningen.
* Kommunerne vil give skolelederne frie hænder til at lede og fordele arbejdet for den enkelte lærer. Kritikken har blandt andet lydt, at det ikke er rimeligt, at en idrætslærer for en første klasse og en matematiklærer for niende klasse har samme forberedelsestid.
* Lærernes topforhandlere med Anders Bondo Christensen i spidsen og KL's topforhandlere med Michael Ziegler i spidsen har forsøgt at nå til enighed i Forligsinstitutionen i løbet af de seneste uger.
* For en uge siden lagde lærerne så et forslag på bordet, der blandt andet betyder, at skolelederne kan differentiere undervisningstiden i de forskellige fag.
* I det nye udkast fra lærerne er der ingen officiel ramme for, hvor meget af den enkelte lærers arbejdstid, der kan bruges på undervisning og forberedelse.
* I stedet er der en samlet pulje af forberedelsestid på hver enkelt skole på to minutter per elev per 45 minutters lektion, som skolelederen kan disponere over.
* Men KL vil ikke acceptere en samlet pulje. Kommunerne vil give skolelederne helt frie hænder. Desuden vil den samlede sum af forberedelsestimer være den samme, mener KL, som derfor på bundlinjen ikke kan frigøre ressourcer på forslaget.
* Derudover er der flere knaster, som handler om lærernes tidsnorm og varslingsregler.
Kilde: KL, Danmarks Lærerforening
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker