Det viser nye tal fra data- og analysevirksomheden Experian.
Selvom konkursudviklingen isoleret set er positiv, så bliver tallene overskygget af andre negative tendenser i dansk økonomi, påpeger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
- Dansk økonomi er i de senere måneder røget tilbage i de grå baggrundstoner stærkt sekunderet af den sydeuropæiske gældskrise med epicenter i Spanien og Grækenland.
- Senest viste nationalregnskabstallene en yderst beskeden vækst og en beskæftigelse, der faldt med cirka 8000 personer i første kvartal, forklarer han.
Når antallet af konkurser ikke er begyndt at stige igen, skyldes det ifølge Dansk Erhverv dels, at konkursmønstret altid bevæger sig med en vis forsinkelse, dels at den største del af virksomhedstilpasningen ovenpå finanskrisen har fundet sted nu.
Antallet af konkurser er dog ikke faldet i hele landet. Som eneste landsdel, har der i det forløbne år været flere konkurser i Sydjylland end året før.
Det hænger ifølge Dansk Erhverv sammen med, at detailhandlen er presset af grænsehandel og at industrien mærker, at det tyske marked er gået lidt ned i fart.
Kommunikationsdirektør hos Experian Kim Bach kalder konkurstallene et "endnu et ryk i den positive retning", men slår samtidig fast, at "faren ikke er drevet over".
- Selskaberne er ikke i samme dybe krise som 2008/2009, men rigtig mange kæmper med dårlig soliditet. Kigger vi på samtlige brancher, ligger procentdelen af de, der slutter året med overskud en anelse lavere end i 2011, siger Kim Bach.
Han frygter desuden, at bankernes mulighed for at yde erhvervslivet den ønskede kredit bliver påvirket negativt i fremtiden på grund af strengere kapitalkrav.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker