Det forudser tidligere direktør for Instituttet for Fremtidsforskning cand.scient.pol. Johan Peter Paludan:
- Udviklingen er en logisk følge af det, der sker på arbejdsmarkedet.
- De landsdækkende overenskomster har ikke længere den samme betydning. De lokale lønforhandlinger er blevet det vigtigste, og derfor er der ikke længere den samme opbakning bag en mastodont som LO, siger Johan Peter Paludan.
I 2011 mistede a-kasserne i LO's største forbund samlet knap 40.000 medlemmer. Til gengæld vandt Kristelig Fagbevægelse, Krifa, godt 5500 nye medlemmer, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge Jyllands-Posten.
Derfor kræver Krifa større indflydelse, for "lønmodtagerne har med deres vandring sagt, at de bakker os mere op", siger formanden Søren Fibiger Olesen.
Men selv om de såkaldte gule fagforbund en dag skulle gå hen og bliver større end de gamle, så skal de ikke regne med, at de kan overtage de gamle fagforbunds rolle, mener Paludan.
- At de overtager medlemmerne, betyder ikke nødvendigvis, at de overtager magten. Det mest sandsynlige er, fagbevægelsen mister sin indflydelse, siger han.
- Vi går fra en situation, hvor det hele er samlet i en bevægelse, LO, som kan tale med en stemme, til, at der er mange bevægelser, som i øvrigt slet ikke har lyst til at have en politisk stemme, siger Paludan og fortsætter:
- Kristeligt Fagbevægelse er jo ikke allieret med noget politisk parti.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker