Fyringsfidus mod tjenestemænd er slut

Hvis tjenestemandsstillinger bliver nedlagt, kan tjenestemænd godt fyres, men så skal de have tre års rådighedsløn. Tidligere stoppede den såkaldte rådighedsløn, når den fyrede tjenestemand blev 65 år og altså rundede folkepensionsgrænsen.

Det har ifølge flere fagforeninger fristet arbejdsgiverne til at fyre tjenestemænd omkring de 65 år, fordi tjenestemandspensionen er væsentlig lavere end tjenestemandslønnen, men efter en EU-afgørelse bliver reglerne nu ændret.

Ændringen er et resultat af en kamp, som juristernes og økonomernes forbund, Djøf, har kæmpet. Sagen endte med, at den danske stat i september blev dømt af EU-Domstolen for aldersdiskrimination, når den fyrer ældre tjenestemænd uden at give dem tre års rådighedsløn.

Derfor ændrer Moderniseringsstyrelsen, der er statslig arbejdsgiver, reglerne.

- Der vil fremover ikke være nogen økonomisk gevinst ved at afskedige tjenestemænd, der er omkring folkepensionsalderen, hvis de stadig ønsker og er i stand til at arbejde, fordi det vil koste tre års rådighedsløn, præcis ligesom hvis det er en yngre tjenestemand, der blev afskediget, siger advokat Pernille Due Vesterheden, Djøf, til Politiken.

Djøf har cirka 60 sager med tjenestemænd, som har fået tjenestemandspension i stedet for rådighedsløn i en periode. Der er også lignende sager i HK/Stat, Told- og Skatteforbundet og Danmarks Lærerforening, hvor der er tilfredshed med, at retningslinjerne bliver ændret af Moderniseringsstyrelsen.

- Fristelsen til at afskedige tjenestemænd tæt på eller over pensionsalderen bliver væsentlig mindre, når de bliver sidestillet med de yngre tjenestemænd. Den økonomiske fordel forsvinder simpelthen, siger konsulent Karen Andersen, Danmarks Lærerforening.

Hun oplyser, at foreningen har et tocifret antal sager med forskellige kommuner, hvor de har krævet efterbetaling af rådighedsløn.

/ritzau/