Glade ansigter i Hamburg

Fodboldsnakken forløb særdeles livligt i bussen, da Klub FT onsdag aften tog 60 fodboldglade lollikker og falstringe med til UEFA Cup-kamp i Hamburg.


Gæsterne fra Aston Villa havde desværre valgt at hvile nogle af sine profiler, hvilket gav Hamburg gode betingelser for at styre begivenhederne.

Tyskerne serverede så til gengæld også underholdning i form af tre gode mål. Især den første - en sukkerbold fra Piotr Trochowski, som Mladen Petric bankede i mål - var en ren perle.Gæsterne sørgede for en sen reducering til slutresultatet 3-1.

Turen bød også på fodboldquiz og tipskonkurrencer. Allan Svendsen vandt således 800 kroner, da han gættede kampens resultat. Desuden var der 400 kroner til Thomas Johansson og Jari Hansen.




60 fodboldentusiaster havde onsdag aften de brede smil fremme. De rejste med Klub FT til UEFA Cup-kampen Hamburger SV-Aston Villa.

Offentliggjort Sidst opdateret