Fremgangen skyldes offentliggørelsen af en overraskende positiv amerikansk arbejdsmarkedsrapport fra januar med knap en kvart million nye job, så ledigheden i USA er faldet til 8,3 procent.
Samtidig steg den toneangivende tiårige danske statsobligation til omkring 1,84 procent i rente fra 1,76 procent fredag. Renten er steget to basispoint siden forrige fredag.
Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport fik investorerne til at søge mod de mere risikable aktier, så obligationerne tabte terræn.
- Det er en rigtig flot arbejdsmarkedsrapport. Rapporten giver et pænt løft til aktierne. Og selv om der bliver i et lavt tempo, viser den, at økonomien bevæger sig i den rigtige retning, siger chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til Ritzau Finans.
Novo Nordisk-aktien endte på en tredjeplads i fredagens C20-indeks efter Vestas og NKT, som fik solgt forretningsområdet Flexibles. NKT's investorer handlede aktien 9,3 procent op til 242,50 kroner.
Men det var Vestas-aktien, som fik et regulært comeback som topscorer og lukkede 14,1 procent højere i 74,45.
Novo Nordisk fortsatte torsdagens kraftige stigning efter et fint årsregnskab. Selskabets markedsværdi er nu langt over 400 milliarder kroner efter en stigning i aktien på 3,1 procent til 731,50 kroner. Det er endnu en rekord.
TDC fremlagde 2011-regnskab, og selskabet sluttede dagen i bunden af C20-indekset med et tab på 1,7 procent til 44,75.
Mærsks A- og B-aktier steg begge 2,3 procent til henholdsvis 42.280 og 44.200 kroner efter nyheden om udsigt til bedre fragtrater for koncernens containere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde