Grækenlands nye milliardlån udbetales i rater
Eurolandenes 17 økonomi- og finansministre er mandag aften blevet enige om frigivelsen af Grækenlands næste lånerate, der er en del af den økonomiske redningspakke til det kriseramte land.
Ministrene er blevet enige om et lån på 6,8 milliarder euro (knap 51 milliarder kroner), og dermed kommer lånet som en livsline forud for, at den næste afbetaling på Grækenlands gæld forfalder i august.
Pengene vil ikke blive udbetalt på én gang, men over de kommende måneder for at presse Grækenland til at gennemføre en række lovede reformer.
- Der er tegn på, at reformerne i Grækenland bærer frugt.
- Grækenland skal fortsætte arbejdet med at implementere reformer inden 19. juli, så den næste lånerate kan blive udbetalt, siger Hollands finansminister og chef for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem på et pressemøde, efter at aftalen kom i hus.
Første udbetaling sker i juli med 2,5 milliarder euro fra eurolandene. Næste rate i august bliver 1,8 milliarder euro fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Eurolandene udbetaler 500 millioner euro i oktober, mens centralbanker bidrager med samlet 2 milliarder euro.
Lånet er betinget af, at Grækenland blandt andet skærer i antallet af job i den offentlige sektor som et led i reformerne.
- Det handler ikke kun om at øge skatteindtægterne, men også om at være mere fair.
- Det er det græske folk, der betaler prisen. Det er derfor, det er nødvendigt, at den græske regering forpligter sig til reformer, siger økonomikommissær Olli Rehn.
Reformerne indebærer desuden, at der skal styr på overforbruget på sundhedsydelser, samt at der gennemføres en række reformer af banksektoren og skattesystemet. Det handler især om at sikre en mere en mere effektiv skatteopkrævning.
I eurogruppens pressemeddelelse ser gruppen med "tilfredshed på, at reformerne stort set er på rette spor". Samtidig er eurogruppens ministre "begejstrede for tidlige signaler, der peger på en gradvis vækst i 2014".
Der er fokus på især reformerne af den offentlige administration, der skal øge effektiviteten i den offentlige sektor.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde