Gravide skal ved nedskæringer tilbydes andet job
Et af HK/Privats medlemmer blev fyret fra sit arbejde i en sports- og fritidsbutik kort efter hun havde fortalt om sin graviditet. Men det var ikke i orden, viser en dom fra Byretten i Holstebro.
For selvom virksomheden kunne bevise, at der var økonomiske argumenter for at skære i antallet af ansatte, mente byretten, at virksomheden skulle have tilbudt kvinden job i en af koncernens andre selskaber.
Og derfor fik den fyrede kvinde en erstatning på godt 120.000 kroner.
- Vi har fået lagt et lag mere på beskyttelsen af gravide med den her dom, siger faglig chef i HK/Privat, Jesper Schmidt Sørensen, om dommen.
- Nu har vi rettens ord for, at når det drejer sig om en koncern med flere selskaber, så skal vores medlem tilbydes et andet job i koncernen, hvis det er nødvendigt at skære ned, siger Jesper Schmidt Sørensen.
Kvinden var ansat som salgsassistent i Struer. Men byretten lagde vægt på, at et andet af koncernens datterselskaber havde flere filialer og mere end 100 salgsassistenter ansat. Så der er tale om et nyt princip, at beskyttelsen af gravide rækker ud over det enkelte selskab.
- Virksomheden kunne måske have forsvaret fyringen med økonomiske årsager, hvis det havde været en enkelt selvstændig forretning, men som en del af en koncern gælder beskyttelsen i alle datterselskaber i hele koncernen, siger Jesper Schmidt Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker